Med ’den fleksible arbejdsplads’ lægger vi op til at din virksomhed udvikler politikker og værktøjer, så der bliver taget hånd om alle medarbejdere, når der opstår nye situationer og/eller overgange – uanset hvilken medarbejdergruppe, de tilhører.
Den fleksible arbejdsplads er et projekt der har til formål at styrke trivsel og fleksibilitet i virksomheden. Projektet understøtter udvikling af en livsfasepolitik, der tilgodeser fleksible arbejdsformer med udgangspunkt i medarbejdernes forskellige behov på tværs af livsfaser og livsovergange under hensyntagen til virksomhedens drift og sammenhængskraft.
Medarbejdere gennemgår forskellige overgange, der skaber forandrende behov, ønsker og værdier i forhold til arbejdslivet.
En livsfase kan være forbundet med store begivenheder såsom at få børn, tage sig af et sygt familiemedlem, videreuddanne sig eller ønske nye karriereveje. Livssituationer derimod følger ikke en kalender – de opstår løbende og kræver fleksible og tilpassede løsninger.
Med ’den fleksible arbejdsplads’ lægger vi op til at din virksomhed udvikler politikker og værktøjer, så der bliver taget hånd om alle medarbejdere, når der opstår nye situationer og/eller overgange – uanset hvilken medarbejdergruppe, de tilhører.
Indhold og forløb
En dialog om livsfasepolitikken tager udgangspunkt i, at medarbejdere er forskellige – og at arbejdslivet ikke behøver at være det samme gennem hele livet. Når arbejdspladsen skaber rammer med forståelse og fleksibilitet, medvirker det til at øge medarbejdernes motivation, styrke trivslen, samt fastholde medarbejdere.
Vi aftaler med dig, hvilke områder der skal fokuseres på i din virksomhed. Det kan f.eks. være bedre tilknytning af medarbejdere, højere trivsel, lavere sygefravær eller øget engagement og produktivitet. Det kan også være at du vælger at vi skal have fokus på en særlig gruppe af medarbejdere.



Er dette noget for din virksomhed?
For medlemmer i Business Esbjerg er det gratis at deltage i projektet. Du bidrager alene med din og medarbejdernes tid. Vi forventer, at I samlet bruger op til 125 timer i hele samarbejdsperioden, som typisk er cirka 6 – 8 måneder.